Skip to main content
20. maj 2019

Balayage kort hår

Kan balayage laves i kort hår? Ja da! Balayage er en innovativ farveteknik, der kan bruges i de fleste længder samt hårtyper. Teknikken har til formål at give håret et naturligt farvespil, og du slipper derfor for tydelige udgroninger. Da balayage highlights males direkte på håret med fri hånd, bliver kontrasten ikke lige så tydelig. Disse highlights lægges oftest omkring ansigtet, hvor håret normalvis også ville blive bleget af solen. Målet med denne teknik er at få behandlingen til at se så naturlig ud som muligt. Dette gøres ved at vælge en tone eller to lysere end resten af håret, sådan at det hele blendes ind og ser naturligt smukt ud.

Balayage i kort hår kan se ud på mange forskellige måder og det er op til din frisørs kreativitet, hvordan i sammen kan nå i mål med en smuk korthårsfrisure. Med balayage farver man fra spidserne, og op mod rødderne. Længden på håret spiller derfor en rolle, men det kan som regel også godt lade sig gøre i korthårsfrisurer. Denne teknik er meget populær blandt mange frisører, da solskins-looket har været enormt populært de seneste år. Det færdige resultat kan dog variere, og man kan tilmed vælge at farve bunden mørkere for en større kontrast, eller arbejde med tonerne i det nuværende hår for et blødere look.

Balayage highlights er en kreativ teknik, der er populær blandt frisører

Det er op til frisørens kreativitet at vurdere, hvordan disse balayage highlights skal ligge i håret, og hvor mange der skal være for at skabe et naturligt smukt resultat. Teknikken gør at man ikke er lige så afhængig af besøg hos frisøren, som ved andre behandlinger, såsom highlights eller helfarvning. Man ‘maler’ direkte på håret med fri hånd, og undgår derfor at farve rødderne i hovedbunden. På denne måde slipper man for en synlig udgroning, samt har man mulighed for at bygge videre på looket, hvis dette ønskes opfrisket efter noget tid.

Kontakt os for en professionel og uforpligtende konsultation, og lad os sammen finde ud af, hvad der kan lade sig gøre i lige netop dit hår. Sammen med en erfaren stylist, kan vi finde ud af om det er en opfriskning af nuværende balayage highlights, et spil i din nuværende frisure eller et helt nyt blond look du søger. Sammen lægger vi en plan for, hvordan vi kommer i mål med et nyt smukt look. Vi kan guide dig til et look, der vil sætte din skønhed i fokus med henblik på en holdbar behandling, der vil være smuk i lang tid.